Hvad er Slot Car Racing?

 

Begyndelsen

Slot Car Racing opstod i begyndelsen af 60'erne. Dengang var slot car racing i Europa = Scalectric. Der var andre producenter af modelbiler (masser), men Scalectric var de første til at komme med et helt "sæt" med et smart banesystem, som gjorde det muligt at bygge alle de kendte racerbaner hjemme på stuegulvet i skala 1/32.

De første biler "BRM, Brabham, Ferrari, Jaguar" var mildt sagt elendige sammenlignet med det, som man kan få i dag. Styretappen og de forreste hjulophæng var de svageste punkter.

I løbet 1965 til 1970 opstod der en del "Scalextricklubber" i Danmark, men de fleste af dem skiftede hurtigt over til amerikanske mærker. Samtidig skete der et skift til scala 1/24 i mange af klubberne, og det gjorde Scalectricbanerne uanvendelige (de var for smalle).

Det var "heftige sager" der kom hjem fra USA. Hjul, ramme og andre dele, der skulle være stærke, var lavet af magnesium, resten var af tyndt plast (vacumstøbte modeller). Resultatet var lav vægt og stor styrke og kombineret med de ekstreme COX-motorer, så var der lagt i kakkelovene!
I 1970 vejede en fuldt køreklar 1/24 model ca 80 gram.. Sammenlignet med idag.. Tjah, det er hvad en 1/32 Scalectric vejer (f.eks. en Corvette).

 

SCR's Comeback

Fra ca. 1972 til omkring midten af 90'erne var der ret stille omkring miniracing, men af een eller anden
grund kom der igen gang i sagerne (måske fordi den generation, der voksede op med Mini Racing - og aldrig fik levet drømmen fuldt ud - nu pludselig tjente egne penge og havde fået børn, der kunne bruges som undskyldning for indkøbene!). Det er igen Scalectric, som er førende i Europa, men de har nu skarp konkurrence fra bl.a SCX (som er et rent kopi-/licensprodukt af Scalectric), FLY, Ninco, Carrera og andre producenter. Der er også opstået "rendyrkede miniraceproducenter" som f.eks. SLOT i Italien. Ud fra antallet af hjemmesider kan man se, at interessen for de små biler er stigende næsten over alt i verden, og det er enormt spændende at følge, og det giver en masse udviklig i retning af bedre biler og grej i det hele taget.

BSCC har valgt helt at koncentrere klubben på basis af Scalectric, og har løste det største problem - som Scalectric aldrig har kunne få bugt med - jævn strømforsyning på hele banen... Men det tog de i stiv arm - vores dygtige teknikere - som liggende under podiet gennemførte et stykke ingeniørarbejde ud over det sædvanlige. - Der blev brugt rigtig meget forsyningsledning, loddetin og energi, men resultatet er heller ikke til at tage fejl af.

Der er også sket en udviklig af håndtagene ("spederne"), så de er meget mere holdbare nu. Vi bruger både Scalectric og Parma håndtag, som begge er forsynet med "bremseanordning". Uden at blive
for teknisk, så er bremsen faktisk en form for kortslutning i sporet. Når man bremser, er der "minus i
begge spor". Det virker rigtig godt, og det giver en mere nuanceret kørsel, når man kan vælge, om man vi "bremse" eller lade bilen "trille".

 

"Ny teknik"

Udviklingen af bremserne startede i ca. 1967, så det er egentlig en gammel sag. Til gengæld er "Magnetraction" et noget nyere begreb. Magnetraction er en kunstig "downforce", svarende til det de rigtige racere skaber ved aerodynamik, men i modelverdenen opnås det alene ved hjælp af magneter i vognbunden. Ideen til denne kunstige downforce kom i 90'erne, men der er stadig stærkt delte meninger om, hvorvidt fænomenet skal være tilladt.
Hvis man kører på banelementer, hvor der er strømskinner i kobber er der ingen downforce. Magneteffekten er betinget af, at man kører på en bane med "jern" som strømførende skinner.

 

 

Råd og ideer
Nedenfor følger en række gode råd og ideer, der afspejler de erfaringer, som vi har gjort os gennem vores opstartsproces. Ligesom så meget andet vil hvert enkelt punkt givetvis kunne diskuteres. Men det har vi nu ikke til hensigt at gøre. Det må være op til hvert enkelt initiativ at finde frem til, hvordan det skal formes - formålet med punkterne er også bare at sætte nogle tanker igang hos andre initiativtagere, så de undgår at spilde tid på blindgyder, som vi andre allerede har udforsket.

Hellere flere spor fremfor en lang bane. - Fordi det sjoveste er at køre ved siden af nogen. Ved banelængder på meget mere end 50 meter oplever man, at der er langt mellem snapsene forstået på den måde, at når man først er kørt væk fra de andre, så går der lang tid, før man kører side om side igen. Hellere flere omgange på en kortere bane. Og når det så er sagt, så må den selvfølgelig heller ikke blive for kort - et mål kunne være 30-50 meter.

Sørg så vidt muligt for at sporene blive lige lange. Jo mere ens de er, des sjovere er det. Og så slipper man for alt det bøvl med, at bilerne skal flyttes fra spor til spor midt under løbene for at løbslængden bliver retfærdig.

Sørg for at hele banen kan overskues fra kørerpositionerne.

Design banen så den kræver færrest mulige påsættere. Og sørg for at man rent fysisk kan nå bilerne, der hvor de falder af, så man ikke skal fedte rundt oppe på banen.

Overvej at designe banen, så man kan vende strømmen og køre den anden vej rundt en gang i mellem. - Det giver gode muligheder for variation, men stiller store krav til banedesignet, hvis bilerne stadig skal kunne sættes hurtigt på, når de falder af.

Vær opmærksom på, at der skal være jævn strøm overalt på banen. Det kan betyde et meget stort loddearbejde.

Anskaf en ordentlig Laptimer. Omgangstiderne skal registreres ned til 1/1000 sekund, og den sal give mulighed for at man kan definere en "dødtid", hvor sensoren ikke kan aktiveres. En dødtid tæt på hurtigste omgangstid sikrer i rimelig grad mod fejlregistreringer, når en bil passerer sensorerne efter at være hoppet over i et forkert spor.

Lav nogle regler, som klubbens konkurrencer afvikles efter, og sørg for at der kun er én, der fungerer som dommer.

Tænk jer godt om, før I går igang! Gevinsten er enormt stor, når man pludselig står med en racerklub efter lang tids hårdt arbejde. Men det kan være sværere, end man lige tror at nå til vejs ende... Tænk på, at når projekter strækker sig over mange måneder/år, så vil folks prioriteter ofte veksle undervejs. Det vil sige, at ham som er fyr og flamme ved opstarten, han kan pludselig få et nyt job eller et barn midt i processen - og det er meget svært at hverve medlemmer til en racerklub, som end ikke har en bane. Dette punkt skal ikke opfattes negativt, sørg bare for, at der er kortest mulig tid fra det øjeblik klubben etableres og frem tid første race blinkes igang.