Historien bag BSCC

 

Fra idé til virkelighed

Det hele startede med, at vi var nogle kollegaer, der snakkede om, hvad man mon skulle købe til børnene i fødseldagsgave. Da ordet Scalextric racerbane først var blevet sagt, var der ikke lang vej til tanken om, at hvis de nu fik en hver, så kunne vi fædre jo "låne" dem, sætte dem sammen og køre et megaræs :o)

Så tog det ene ord det andet, pludselig havde vi samlet en klub med 41 medlemmer, der hver især betalte indskud og medlemsgebyr, så vi kunne få indkøbt det nødvendige grej. - Vi fik hardwaren (nærmere bestemt 210 meter skinner (!!!), og ikke bare én - men to - computere til at styre omgangstælleriet). Udover at have en præcision på under 1/1000 sekund, så indeholder omgangstælleren også et strømstyringsmodul, der blandt andet kan detekte tyvstart og simulere brændstofforbrug. Sidstnævnte fungerer på den måde, at computeren holder øje med strømmen i hvert spor, og jo mere man har speederen i bund, og jo mere man står og "filer" på gassen - des oftere er det nødvendigt at stoppe op efter passage af start for at simulere optankning. Det er en sjov feature, som vi endnu ikke har brugt, men som vi ser frem til at prøve af i kommende endurance races.

Vi fandt hurtigt ud af, at det tager lang tid at samle sådan en stor bane, og det er i det hele taget meget svært at finde plads til det. Så vi søgte om at blive godkendt som en kommunal forening, for at se om der var mulighed for lidt hjælp ad den vej. Det var der - Folkeoplysningsudvalget godkendte os - og vi blev med tiden tilbudt lokalet ovenpå Rytterstuen i Billund Ride- og Aktivitetscenter. - Der var bare lige et enkelt "men"... lokalet skulle lige sættes i stand først. Der var nemlig INGENTING, absolut INGENTING. Der var hverken gulv, elektricitet, varme eller udluftning. Der var ren eternit i taget og troltex-plader som vægge... (puha!)

 

Vi regnede først med, at det ville tage mindst 3 måneder at få lagt gulv, isolere, sætte gips op, bygge banen og alt det der - men vi blev klogere :o) Det tog ret præcist 3 år - eller sagt på en anden måde - lige så lang tid, som det tog at bygge byens nye lufthavn. Og i den proces tabte vi ca. 85% af medlemmerne.

Nu er vi der!

- Men nu er vi der! :o) Nu er der kun vedligehold og småting forude. Motivationen er steget betragteligt i gruppen, vi har fået flere medlemmer (ultimo april ´04 var der 42 aktive - og flere på vej - så vi er formodentlig allerede Danmarks største racerklub), det er blevet en hel del lettere at præsentere ideen for potentielle sponsorer (forestil dig lige at spørge en ildsprudlende erhversmand, om han vil støtte dig og dine voksne kammeraters racerbane... , nej vel :o) Men så snart han selv har prøvet at køre et løb, og både fundet ud af, hvor svært det er, og hvor sjovt og fængslende det kan være - så er udgangspunktet lige pludselig et helt andet.

Vi har så gjort det i vores klub, at vi kører med handicap. Det udregnes på en måde, som jeg vil forskåne surferne for, men resultatet er, at gæster og nye medlemmer starter først, og de resterende kørere starter så med en individuel forsinkelse, baseret på hvor hurtige de normalt er. Det betyder, at alle 6 biler meget ofte ender op med at være på de sidste 2-3 omgange samtidig, og alle har dermed en mulighed for at mærke adrenalinen helt ud i fingerspidserne - for sådan er det - ens pegefinger bliver som en kogt asparges, når man ved at en afkørsel kan koste 5 placeringer :o)

Handicap benytter vi kun i de ugentlige Klubrace, i Klubmesterskabsserien er det lige på og hårdt...
En anden ting der er speciel for vores klub er, at vi kører vores Klubrace med klubbiler. Så vidt vi ved, kører medlemmerne i de fleste andre klubber med egne specialbiler, hvilket gør sporten en hel del dyrere. Med de 12 ens klubbiler opnår vi, at det kun er kørernes evner, der afgør løbene. Og som allerede nævnt, så stiller det ingen krav til nye medlemmer om, at de skal anskaffe en masse grej, for at kunne være med. Man kan komme direkte ind fra gaden og race på lige fod med alle vi andre. Den tredie positive effekt ved at bruge klubbiler er, at de er malet i sporfarverne, og det er en kæmpe hjælp for påsætterne, når løbet er igang - men det er noget af det, man hurtigt finder ud af, når man først er i gang :o)

Når det så er sagt, så begynder en del af medlemmerne at argumentere for egentlige entusiastklasser, og det er nok kun et spørgsmål om kort tid, før vi udvidder aktiviteterne i den retning.
Vores medlemmer spænder fra 18 år og op til 66, men hovedvægten ligger omkring 35-40. Og det er måske ikke så mærkeligt, da aktiviteten er som skræddersyet til børnefamilier. Vi kører på skiftende dage, og man behøver ikke komme hver gang, som hvis man spiller fodbold. Vi starter først, når de mindste er lagt i seng, og det er helt sikkert blandt de billigste fritidsbeskæftigelser, man kan forestille sig.

Banen

Banen er 51 meter lang i 6 spor, forskellen mellem det længste og det korteste spor er helt nede på omkring 5 cm. Der er brugt næsten 700 meter ledning til at føre strøm ud til 24 forskellige steder på banen - og sådan kunne man blive ved.

Køreteknik

Slot Car Racing er væsentlig sværere end de fleste tror, og der er stor forskel på at køre på familiens otte-tal og til en bane som vores. Nye kørere oplever, at de bedste af kørerne kommer ud af svingene med en fart, som er meget højere, end man kan forestille sig er muligt. Som ny mand oplever man tit, at man selv kører ind i svingene med væsentlig lavere hastighed end bilen ved siden af - og alligevel er det ens egen bil der falder af, mens den anden kører videre (!!?) Det er svært at forklare - og webmasteren er i hvert fald ikke mand for det - men det er noget med, at hvis man bremser før svinget og gasser op igen på det helt rigtige tidspunkt - ja, så klæber bilen sig nærmest fast i svingene - ganske som det skulle være tilfældet i virkeligheden :o)

Til dem, som gerne vil gøre en god figur første gang de besøger BSCC's anlæg, så er der nogle ganske få fif, som kan hjælpe lidt på vej...

 

Det lyder indlysende, men er faktisk den mest almindelig "fejl" - hold bilen på banen!
Uanset, hvor hurtigt man kører, så kan det næsten aldrig betale sig at presse bilen ud over den hastighed, hvor man kan holde den nogenlunde sikkert på banen. For uanset om man kan køre omgangstider på 17, 20 eller 24 sekunder, så hjælper det ikke meget, hvis man hele tiden må bøde med tidstab fra påsættelser...

 

Råd nummer to er næsten ligeså indlysende... Lad være med at tyvstarte! Hvis man kører før tid, så er sensoren ikke aktiveret, og det betyder, at man må bøde med en omgang. Dét er en alt for høj risiko i forhold til den mulige gevinst.

Lad være med at være blandt de første, som kører af! Også dette råd virker indlysende, men det er uhyre vigtigt. Dem som kører af først - for eksempel i sving 1 - skal forcere kørslen resten af vejen, og det er et dårligt udgangspunkt, når man samtidig skal holde sig på banen for ikke at komme endnu længere bagud.

Lad være med at fokusere på andre biler end din egen - især når du kører lige ved siden af andre.

Hvis du kører i de yderste spor, så læg mærke til, hvor du har ydre- og inderbane. Man taber meget tid, hvis man bremser for tidligt op før ydresvingene, og man kører meget let af, hvis man ikke får bremset i tide før indersvingene.

BSCC's bane er designet med henblik på at gøre det let at sætte bilerne på - derfor er svingene så vidt muligt placeret ved kanten af podiet. Ovenstående figur viser dog meget tydeligt, at det "farligste" sted at køre galt er stykket fra før sving 5 til efter sving 11. Påsætninger i dette område kan tage alt fra 2-3 sekunder til 15-20 sekunder - afhængig af om bilen ender et sted, hvor det er let at få fat i den.

Bilklasser
Som en begyndelse i klubben blev der kørt med medlemmernes egne biler, som fortrinsvist var F-1 vogne. Det var da også intentionerne at fortsætte der, men udviklingen af de små modeller er gået utroligt stærkt. Det viste sig ret hurtigt, at de nyindkøbte modeller anskaffet i 2003 (modeller årgang 2001) var så hurtige, at de gamle F-1 modeller var chanceløse.. Det gav en del medlemmer noget at spekulere på! Samtidig ønskede klubben sig nogle klubbiler, så nye medlemmer kunne komme igang umiddelbart uden den store investering, ligesom der skulle være en "robust bil" til arrangementer for gæster.

Det første sæt klubbiler (6 stk.) var 6 Scalextric LOTUS-7 racere. De har såmænd gjort det godt. Men gennembruddet kom, da klubben fik en sponsoraftale med byens Mitsubishiforhandler - Bent Fasterholdt - som forærede os 2 sæt (12 stk.) Scalextric Mitsubishi Lancer EVO-7. Disse vogne var fra starten uhyggeligt hurtige, men ved lidt "fiflen" er det lykkedes at gøre dem meget sjovere og vanskeligere at håndtere. Bilerne er farvekodede til sporenes farver, og har været klubben en rigtig god gave.

I foråret 2004 indkøbte klubben 8 stk. Scalextric TVR ECLIPSE. - Også meget hurtige biler, som skulle trimmes lidt for at gøre dem sjove at håndtere. Disse vogne bruges nu til løb om klubmesterskabet. Sideløbende hermed er der kommet en sand mangfoldighed af private racere, LeMans/GT, Standardvogne, F-1 og sandelig også Trucks! Opgaven synes nu snarere at være begrænsninger end tilskyndelser.

 

 

Der har været eksperimenteret for at finde "Columbusægget" - nemlig den parameter, som kunne anvendes for at sætte vogne i de enkelte klasser til at kunne race mod hinanden uanset årgang og fabrikat. Løsningen synes at være regler, som begrænser "Magnetraction" i forhold til egenvægt. Reguleringerne er endnu ikke fuldt ud afprøvet, og evalueret, men noget tyder på at det er vejen frem.

Engang i fremtiden, når der er tilstrækkeligt med medlemmer, der ønsker det, vil der blive kørt i klasserne F-1, LeMans/GT, Standardvogne og Trucks, men det er stadig den primære opgave at samles om de utroligt hyggelige "KLUBRACE".. De andre klasseløb vil ikke afløse KLUBRACE, som er BSCC's "core business". Det er dog stadig tilfredsstillende at prøve med sit eget grej, som gerne skulle være konkurrencedygtigt. Klubbilerne må ikke "manipuleres" af andre end Klassechefen
eller under hans tilsyn.